Når Tivoli åbner, så kommer sommeren snart! I år åbner Tivoli på torsdag, d. 11. April 2013. Jeg har selv årskort, som jeg er meget glad for; det giver fri mulighed for at komme ind i haven i alle de tre sæsoner (sommer, halloween og jul), og haven er jo det som tivoli i virkeligheden er.
Jeg læste engang en rigtig lang og spændende artikel om Tivoli åbning, men det vil jeg spare jeg for og give jer Tivoli's egen kortere fortælling:
"Inspirationen til Tivoli var de romantiske forlystelseshaver, som fandtes i Europa. Romantiske, fordi landskabsarkitekturen var i den engelske, naturlige havestil. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, havde set sådanne forlystelseshaver på sine mange rejser. I 1841 ansøgte han kongen, Christian VIII, om tilladelse til at etablere og drive et Tivoli og Vauxhall i fem år. Navnet Tivoli tog han fra et af forbillederne, nemlig Tivoli i Paris, mens Vauxhall var en forlystelseshave i London.
Carstensens Tivoli og Vauxhall blev placeret lige uden for Vestervold på glaciset, der på dette tidspunkt stadig blev bevogtet af militæret. Det var Københavns guvernør, von Hessen, der gav den endelige tilladelse til at anvende grunden og en af betingelserne var, at alle bygninger skulle være lette og interimistiske, så Tivoli hurtigt kunne jævnes med jorden i tilfælde af truende krig.
Byggeriet gik hurtigt. Man begyndte i maj 1843, og selvom mange bygninger først blev rigtigt færdige året efter, var alt dog i en sådan stand, at man kunne slå portene op til Tivolis første sæson den 15. august 1843. Sæsonen varede til 11. oktober, hvor man havde haft 174.609 gæster."


Den gamle Rutschebanen kender alle, der har været i Tivoli. Her er den i 1914, så den har faktisk 100 års fødselsdag næste år og Tivoli planlægger at restaurere den tilbage til sin oprindelige form, med bjergtinder og vandfald.
I år har de udvidet haven med 1200 kvm astronomisk, Tycho Brahe (i ved, ham som fik hugget næsen af, og eftersigende havde en protese af sølv, hvilket ville være super trendy ift. hele metallic-trenden der er nu) inspireret spas og 3 nye forlystelser -dog er kun 600 kvm nye, så det bliver også spændende at se hvad de har skåret væk (pun intended).
![]() |
Tycho Brahe |
Som en lille sidekommentar skal det siges at der faktisk ikke er nogen der ved hvordan Tycho Brahe døde. I 1996 foretog Lund universitet nogle prøver som påviste at han dagen før hans død havde en ekstrem stigning af kviksølv i kroppen, som man forventer han har taget for at lette hans vandladning. I 2012, fandt et forskerhold, som var taget til Prag og havde gravet resterne af ham op, ud af at koncentrationerne af kviksølv var for små til at forårsage død, så hans død er fortsat et uopklaret mysterie.
![]() |
Aquila |
Det største trækplaster af de 3 forlystelser er Aquila; "Aquila, som også er navnet på stjernebilledet Ørnen, som Tycho Brahe observerede i slutningen af 1500-tallet, er en halsbrækkende forlystelse! Stig om bord i kæmpeørne, og mærk centrifugalkræfter af styrken 4G slippe løs" siger tivoli selv. Den er målrettet imod "vovehalse" og har til formål at sikre fremgang i besøgsantallet blandt det unge, da Tivoli har ikke fået nogen ny vild forlystelse siden Vertigo i 2009. Hvis du vil vide mere om forlystelsen kan du også læse Ibyens artikel om den. Strategisk skal de også have at klap på skulderen for ikke at fortælle hvad forlystelsen ér, på meget andet end en presseillustration og informationen 4G, som de færreste ved præcist hvad er - det virker og kommer til at virke, uden tvivl. Man skal altid rose god markedsføring.
De to andre er Stjernetårnet og Den lille Drage, som er børneforlystelser af rolig og fantasifuld karakter, og som fortsat fokuserer på stjerner, galakser og himmellegemer.
![]() |
Italia - La Vecchia Signora |
Mange holder af forlystelserne, men i Tivoli er det stemningen der er altafgørende. Det nye område skulle være renæssanceinspirerede indrettet og det bliver spændende at se hvordan de har fortolket det. Jeg kunne forstå at området indeholdt et bolchekogeri - hvilket altid er en succes - og Italia 2GO, en del af Italia - La Vecchia Signora. Hvis man skal være lidt kritisk - og det bør man jo altid være, uden at blive kynisk - så passer det italienske ikke rigtig ind. Den senere europæiske renæssance, som var i den tid Hr. Brahe levede, tog stærk afstand til den oprindelige italienske, selvom de fleste selvfølgelig altid forbinder renæssance med Italien er det i dette tilfælde ikke korrekt.
Men, der er masser af lækre spisestider i tivoli, og hvis man har årskortet har man jo også fri adgang til dem. Jeg regner med at lave en guide over dem snarligt. Men du skal ikke regne med at få plads i "Grøften" på åbningsdagen i år, eller nogen anden åbningsdag. Et slæng bestående af gråhårede celebrities, heriblandt Hilda og Keld Heick og Johnny Reimar har booket deres højtbelagte smørrebrød i god tid, da der er tradition for at man booker næste års plads allerede på åbningsdagen.
![]() |
Det er selvfølgelig Grøften |
Derudover er der jo også Fredags Rock, som er mere mainstream pleasing pop end egentlig rock - hvilket faktisk er helt okay. På fredag spiller Specktors. Du kender nok deres hit "Lågsus" og deres toner, som nærmest kræver at man kører rundt - eller mere præcist cruiser - i en sænket bil, med et anlæg som lægger pres på både bass'en og decibelskalaen. De spillede også på Roskilde både i 2011 (Skate scenen) og 2012 (Cosmopol), så tillykke til dem for at åbne sæsonen i Tivoli (Applaus for en overlegen album titel også: "Kadavermarch", altid lækkert med litterære referencer)
Hvis du er lige så glad for Tivoli som mig, så bør du også smutte ind og købe nogle af de gamle Tivoli plakater, som de bl.a. sælger i servicecenteret lige udenfor hovedindgangen i Tivoli
Men i får lige lidt til at bygge stemningen op, til på torsdag;
![]() |
Drengene fra Specktors |
Men i får lige lidt til at bygge stemningen op, til på torsdag;
Ingen kommentarer:
Send en kommentar