Tendens: Autentisk

Jeg har genfundet ordet autentisk, og føler at det er et bestræbelsesværdigt ideal. Efter dét begyndte jeg at se ordet oftere, og spørgsmålet er om det er fordi min bevidsthed er blevet udvidet og jeg opfatter det mere, eller fordi det er en del af zeitgeisten.

Jeg slog det op i google trends og fik det ovenstående resultat. Så det er ikke bare min hjerne, som spiller mig et puds. Der er en udvikling på interessen for ordet.

Det der er interessant for mig lige nu er ikke hvilken demografisk gruppe der vælger at bruge ordet,  for det er en større undersøgelse som jeg desværre ikke har ressourcerne til (indsæt sørgmodig smiley her). Derfor vil jeg kigge lidt på ordet og dets betydning, for at forsøge at belyse hvad det er folk egentlig ønsker at identificere sig med når det bruger ordet. Iflg. Den Store Danske, som er Gyldendals åbne encyklopædi (fantastisk værktøj) defineres autentisk således:

Autentisk, (af gr. authentia 'pålidelighed, tilforladelighed', første led er gr. auto-), ægte, pålidelig, troværdig, svarende til, hvad det giver sig ud for; heraf autenticitet. I eksistensfilosofien benyttes ordet "autentisk" synonymt med Heideggers "egentlig" (tysk eigentlich). Autentisk eller egentlig eksistens er den menneskelige værensform, der forudsætter bevidsthed om døden. Modsætningen hertil er uautentisk eller uegentlig eksistens.

Det er altså et ord der understøtter folks Ethos - hvis der altså er nogen der er bekendt med Aristoteles 3 appelformer. De 3 appelformer er super interessante og relevante, hvis man ønsker at forsøge at holde en tale eller overbevise folk om en sag.

Autenticitet kan korsummer opfattes som en slags ærlighed. Jeg kan godt lide Gyldendals udtryk i definitionen: "Hvad det udgiver sig for at være".

Jeg tror at ordet autentisk er appellerende fordi at vi lever i dét som Sociologen Ulrich Beck kalder et risikosamfund - et samfund hvor vi accepterer og har tillid til producenter. Man ved jo i virkeligheden ikke om de produkter vi køber i virkeligheden er det de udgiver sig for. Vi har haft et super godt eksempel på det her for nyligt i forbindelse med hestekødssagen (ingen uddybelse krævet, regner jeg med), hvor at vi købte noget som vi egentlig ikke vidste hvad var og at deklarationen ikke var optimal, eller direkte usand. I dette tilfælde blev det opdaget, men vi har i virkeligheden ingen idé om hvor mange sager der er, hvor vi forventer at det er korrekt fra producenten af. Jeg kan ikke huske hvor jeg læste eksemplet, men hvis du sætter dig ind i din bil forventer du at den fungerer, har tillid til at lyskrydsene ikke viser grønt begge veje og at vejen er lavet så den ikke ligepludselig revner og der sker en ulykke.

Det gælder ikke kun producenter. Et risikosamfund fungere fordi vi har tillid til systemerne der eksisterer i samfundet. Når vi så i flere og flere tilfælde oplever at vi ikke længere kan stole på systemerne og føler et svigt, ønsker vi autenticitet, både i at andre folk opfatter os som autentiske og at vi ønsker at autentiske varer og systemer, så vi nemmere kan stole på dem.